Jeg er født i 1967 og opvokset på en gård uden for Århus, der ville være et levende museum idag. Har rejst og boet i Grønland, angelsaksiske og asiatiske lande fra 1986 til 1995. Socialrådgiver i 1999. Uddannet i kognitivt baseret gruppearbejde i 2000. Uddannet leder/organisationskonsulent i 2006.
Har arbejdet med udsatte unge, stofbrugere, prostituerede i vidt forskellige sammenhænge i Århus, København, Silkeborg og Sydney.
Er afdelingsleder for behandlingsafdelingen i Center for Misbrugsbehandling i Århus Kommune og dermed behandlingsansvarlig for ca. 350 stofbrugere i behandling. Formålet i afdelingen er således formuleret:
"Ved misbrugsbehandling, at støtte den enkelte i processen mod et værdigt liv, i overensstemmelse med egne værdier, optimere dennes livskvalitet og selvværd, på en måde, der både er personligt og samfundsmæssigt tilfredsstillende"
Er professionelt optaget af at finde balancen for, og udføre, den mest effektive, mindst indgribende, dækkende misbrugsbehandling.