KURSIST LOGIN:Glemt password?

Undervisningsemne:


Kommunikation med samarbejdspartnere

 

Præsentation

Jeg er Speciallæge i Almen Medicin fra juni 2000. Jeg havde et særdeles godt og dynamisk forløb som uddannelseslæge i Århus, hvorunder jeg også varetog funktioner som DYNAMU, FYAM-repræsentant og medredaktør for Practicus.
Desuden gennemførte jeg et forskningsprojekt ved Institut og Forskningsenhed for Almen Medicin ved Århus Universitet omhandlende febrile børn i lægevagten, og jeg tog initiativ til og gjorde fodarbejdet for skabelsen af ”Hippokrates”, et europæisk udvekslingsprogram for læger under uddannelse i Almen Medicin. 

Derefter var jeg i 6 år fraværende fra dansk almen medicin, idet min kone var udstationeret for Danida, EU og FN i Zimbabwe og USA. Jeg var i perioden beskæftiget som klinisk assistent på Epidemiafdelingen i København med et PhD-projekt ” Schistosomiasis and HIV in rural Zimbabwe”, som praktiserende læge for de skandinaviske ambassader i Zimbabwe og som lægekonsulent for Dansk Røde Kors og sidst for Europæiske Rejseforsikrings ”Euro-Center USA” i New York. 

Siden vor hjemkomst i efteråret 2006 har jeg genetableret mig som fuldtids praktiserende læge og er nu kompagnon i Skødstrup Lægepraksis, en stor blandet by- og landpraksis med 8 kompagnoner og ca 11.500 patienter.
Jeg fungerer tillige som praksiskonsulent på Reumatologisk Afdeling U, Århus Sygehus.
Jeg er suppleant til DSAM’s regionalbestyrelse for Region Midtjylland, og jeg er medlem af DSAM’s Internationale Udvalg.

Jeg arbejder i øjeblikket på at etablere en international udviklingsafdeling under DSAM, ”Partners in Practice, International Development Programme of the Danish College of General Practitioners”.

Desuden interesserer jeg mig for lægeglæder – ”Lægeglæder – om glædens dristighed i hverdagens lægearbejde og om at dele”, Practicus nr. 195: 44-45

Jeg underviser i samarbejde, som jeg er en stor tilhænger af – vi kan simpelthen ikke uden!

Underviser login
Specialeuddannelsen i Almen medicin     ·     København     ·     Odense     ·     Århus     ·     Generel kontakt
Dudal Webdesign