Underviser: Søs Holten

Uddannet læge fra Københavns Universitet i 2004.
Jeg har igennem mange år haft stor interesse i infektionsmedicin og vaccinationer. Jeg har klinik i Kgs. Lyngby, hvor jeg tilbyder rejsemedicinsk rådgivning og vaccinationer. Klinikken har et rigtigt godt samarbejde med de lokale praktiserende læger i området.
Jeg sidder i betyrelsen i 'Dansk Selskab for Rejsemedicin og Vacciner' og er desuden medlem af 'Dansk Selskab for Tropemedicin og international sundhed'. Jeg deltager jævnligt i både nationale og internationale rejsemedicinske kongresser og -kurser.
Jeg underviser og holder foredrag om emner inden for rejsemedicinsk rådgivning og vaccinationer.
Jeg har arbejdet som yngre læge på hospitaler i hovedstadsområdet og som lægevikar i en almen medicinsk praksis i Kgs. Lyngby. Jeg har siden 2018 været ansat i Københavns kommune som kommunallæge i børne- og ungdomsforvaltningen og fungerer her som lægefaglig konsulent tilknyttet sundhedsteamet i BUF/Fagligt Center.
Jeg har gennem flere år arbejdet i udlandet og har også personligt rejst meget med min mand og vores 4 børn.