Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis
Undervisere:
Rikke Pilegaard Hansen og Peter Hjertholm
Synopsis:
Speciallægen i almen medicin er ekspert i symptomer. Hver dag ser vi mange med symptomer og tegn på noget, der typisk er banale tilstande. Vi tager et lille kig ud i venteværelset men vender så blikket mod de gange, hvor symptomer er tegn på alvorlig sygdom.
Vi bruger kræft som case og gennemgår vores opgave som praktiserende læge og vores placering i sundhedsvæsenet. Hvordan undersøger vi dem, der senere viser sig at være alvorligt syge? Og hvordan tilrettelægger vi et forløb der sikrer tidlig diagnostik og optimerer patientens prognose?
Vi tager udgangspunkt i klinikken og cases og gennemgår vi principper for udredning af alvorlig sygdom i almen praksis. Kursisterne skal efter kurset kunne:
- Redegøre for ”Høstakken”, ”Den diagnostiske tragt” og ”Den 3-benede udredningsstrategi”
- Forklare andre udfordringerne ved diagnostisk af sjælden, alvorlig sygdom i almen praksis.
- Kende til betydningen af at spørge ”hvad er det jeg ikke vil overse”
- Redegøre for principper ved lægesøgning, symptomer, positiv prædiktiv værdi og henvisning
- Opnå indsigt i hvordan tiden bruges optimalt som diagnostisk instrument uden bivirkninger
- Kende til betydningen af rationel udredning, bifund, overdiagnostik og falsk negative test
- Kunne redegøre for organisering af sundhedsvæsenet i relation til udredning i almen praksis
Undervisere tilknyttet dette emne
Materiale til emnet
Du skal være logget ind for at kunne se materiale.