Reumatologiske lidelser
En dag hvor kursisterne må forvente at være aktive en del af tiden og foretage undersøgelser på hinanden. Påklædningen skal være praktisk.
OBS! I skal medbringe en reflekshammer til undervisningen.
Mere end 30 % af alle kontakter i den daglige konsultation i almen praksis handler om bevægeapparatet.
Det drejer sig om overbelastningsskader, traumer, frakturer, distorsioner, luksationer og bløddelsskader.
Hertil kommer de reumatologiske lidelser som gigtsygdomme, artritter og artroser.
Patienter med lænderygsmerter møder den praktiserende læge daglig og det er de færreste af rygpatienterne, der har en klassisk reumatologisk diagnose.
Med alle de nye muligheder billeddiagnostik, laboratorieundersøgelser og andre objektive målemetoder giver os, er det kun muligt at stille en præcis diagnose hos 20-25 % af de patienter, vi ser med lænderygproblemer. De resterende 75 – 80 % fejler noget andet end de klassiske lidelser. Størsteparten af disse har discogene problemer, dysfunktioner i facetleddene eller bækkenproblemer.
Denne kursusdags formiddag giver den praktiserende læge nogle redskaber til at vurdere en ryg ved at se på holdning og muskelfunktion. De ”Røde flag” skal findes ved den første henvendelse hos lægen og patienten med diskusprolaps skal behandles anderledes end patienten med hold i ryggen. Kursisterne lærer at skelne mellem de forskellige årsager til lænderygbesvær og de får de vigtigste behandlingstiltag gennemgået.
Eftermiddagen bruges på at gennemgå kroppens store led diagnostisk og behandlingsmæssigt. Skulderen undersøges praktisk. De hyppigste muskulære og neurologiske syndromer præsenteres. Idrætsmedicinens grundprincipper berøres kort.
Undervisere tilknyttet dette emne
Materiale til emnet
Du skal være logget ind for at kunne se materiale.