Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis
Kræft i almen praksis - Diagnostik og Forløb:
Rettidig diagnostik af kræftsygdomme har betydning for behandling, prognose og det efterfølgende forløb, men det kan være en udfordring i almen praksis, hvor sandsynligheden for kræft er lav blandt de mange patienter, der kontakter os med symptomer. Så hvordan sikrer vi, at vi får udredt de rigtige patienter? Hvilke udredningsmuligheder har vi i almen praksis? Hvad betyder noget for ”det gode kræftforløb” i almen praksis, både når diagnosen er stillet og ved ophør af aktiv kræftbehandling?.
På dette kursus bringer vi egne og jeres erfaringer med kræftdiagnostik i almen praksis i spil og supplerer med nyeste viden fra den almenmedicinske forskning samt giver praktiske ”tag-med-hjem” råd til hvordan vi som organisation i almen praksis kan øge antallet af gode kræftforløb.
Hvem er vi:
Peter Haastrup: Jeg er speciallæge i almen medicin, og ved siden af det kliniske arbejde i almen praksis og lægevagten er jeg lektor og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, hvor jeg bl.a. forsker i forskellige aspekter af kræftdiagnostik i almen praksis.
Sandra Elnegaard: Jeg er speciallæge i almen medicin og er fuld tid i klinikken. Aktuelt arbejder jeg i to klinikker i Odense C. Jeg har siden min phd i 2017, været tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, som gæsteforsker, censor og underviser. Omdrejningspunktet i min forskning har været symptomer og lægesøgning i befolkningen.
Undervisere tilknyttet dette emne
Materiale til emnet
Du skal være logget ind for at kunne se materiale.