Forskningstræningen
I fase 2 skal du på 20 dages forskningstræningskursus. Du bliver indkaldt til forskningstræningskursus, efter den dato vi har fået oplyst, at du går i fase 2. Derfor er det meget vigtigt at opdatere os, når din fase 2 dato ændres.
FT-kurset skal så vidt muligt ligge i fase 2, men vi har en aftale med sygehusene om, at introduktionskurset kan ligge i slutningen af din sygehusdel.
Hvis din fase 2 dato ændres pga. barsel/merit/orlov/sygdom, er det derfor MEGET VIGTIGT, at du giver besked til kursuskoorindator anniveje@ph.au.dk og den ansvarlige for forskningstræning Annemette Bondo Lind, am@ph.au.dk med besked om din nye fase 2.
Kurset består af 7 dage med undervisning og fremlæggelser til sidst og 13 dage til det selvstændige projektarbejde. Undervisningen foregår i Aarhus - skrivedage aftales indbyrdes i gruppen og kan foregå i privaten eller, hvad man aftaler i gruppen. Du og din gruppe vælger et projekt, som I gerne vil arbejde med. Det kan være et litteraturstudium eller et kvalitetsudviklingsprojekt, hvor I indsamler egne data fx fra jeres respektive praksis.
I skal beskrive projektets formål, forskningsspørgsmål, metode, resultater, diskussion, konklusion samt kliniske implikationer/take home messages. Ligesom mange projekter vil udmunde i en klinisk retningslinje til praksis.
Alle grupper tildeles en vejleder, der hjælper med videnskabelige tvivlsspørgsmål og sikrer, at I kommer godt i mål med projektet.
Hvis du mod forventning ikke er blevet indkaldt 3 måneder før din fase 2 starter, skal du kontakte Annemette Bondo Lind am@ph.au.dk for at komme på det næste FT hold.
Du kan læse mere om FT under delemnerne for forskningstræningen.
Administrationen
Kursusleder
Daglig kursusledelse
Om forskningstræningen
Forskningstræningen ledes og organiseres af Morten Bondo Christensen (overordnet ledelse) mbc@ph.au.dk og Annemette Bondo Lind (daglig ledelse) am@ph.au.dk
Hvis du har spørgsmål til forløbet, er du altid velkommen til at skrive til Annemette Bondo Lind på am@ph.au.dk eller ringe på 2611 3212
Hvis Annemette underviser eller vejleder, kan hun ikke svare telefonen, så skriv en mail i stedet.
Obligatorisk forskningstræning i almen medicin
I uddannelsen til speciallæge i almen medicin indgår et forskningstræningsmodul. Et modul består af et 3 dages
almenmedicinsk grundkursus, et 3 dages projektkursus med seminarer, vejledning og projektarbejde samt 14 dages
selvstændigt arbejde (inkl. en dag til fremlæggelse)
Hvem skal på forskningstræning?
Alle læger i en almenmedicinsk hoveduddannelsesstilling skal gennemføre det obligatoriske kursus i forskningstræning. Undtaget er de læger, der er indskrevet som ph.d.-studerende ved et sundhedsvidenskabeligt fakultet, har en ph.d., doktorgrad eller tilsvarende. Er du i tvivl om du kan få dispensation for gennemførelse af kurset skal du kontakte kursusleder for forskningstræningen Morten Bondo Christensen (mbc@ph.au.dk)
Hvornår i uddannelsen?
Som uddannelseslæge skal du indplaceres på rette tidspunkt i din uddannelse. Du skal på et forskningstræningskursus med start tidligst i ansættelsen som praksisamanuensis i fase 2 og kurset skal være afsluttet inden ansættelsen som praktikamanuensis i fase 2 er til ende. Du har derfor den kliniske vejleder (tutor), der har fulgt dig de første år i din hoveduddannelse
Som udgangspunkt strækker kurset sig over 4 måneder
For at få forskningstræningen til at være et sammenhængende forløb i fase 2 praktiktiden og undgå andre teoretiske kursusdage i denne periode, er der indgået aftaler med regionen og sygehusene. I det sidste ½ års sygehusansættelse før fase 2 gælder følgende: *du har ret til 3 praksis-returdage i alt *du skal have fri ca. 4 teoretiske kursusdage på Specialeuddannelsen (modul 3)
Det tilstræbes at der ikke forekommer teoretiske kursusdage, ud over dem til forskningstræningen i fase 2 praksistiden. Det kan dog forekomme at du måske er placeret lidt ”skævt” i forhold til denne optimale tidsplan, således at teoretiske kursusdage og forskningstræningsmodulet er forskubbet lidt i forhold til denne. Hvis du er i tvivl om returdage og teoretisk kursus kan du rette henvendelse til kursusleder af specialeuddannelsen Marianne Vedsted (mtv@ph.au.dk)
Hvornår er der kursus?
Vi udbyder 3 kurser om året. De annonceres løbende på vores hjemmeside www.speam.dk, Århus, forskningstræningen
Hvordan tilmelder jeg mig?
Alle som gennemfører et hoveduddannelsesforløb i specialeuddannelsen for almen medicin får automatisk besked om at de skal på forskningstræningskursus. Orlov, barsel etc. kan betyde at din fase 2 er forskubbet, og at du som følge deraf skal på et andet hold end oprindelig planlagt. Har du holdt orlov, barsel eller andet som har forskubbet din fase 2 skal du derfor give besked til Annemette Bondo Lind (am@ph.au.dk) som så placerer dig på et andet hold. Du kan IKKE tilmelde dig elektronisk over internettet.
Hvad er formålet med kurset?
Forskningstræning går grundlæggende ud på, at alle specialelæger opnår kompetencer indenfor at:
- formulere en problemstilling med udgangspunkt i en aktuel klinisk praksis indenfor eget speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen.
- gennemføre en systematisk søgning i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling.
- fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis.
- vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgangen.
- formidle resultatet af litteraturgennemgangen samt eventuelle øvrige overvejelser.
Hvordan ser et kursusforløb ud?
Du kan se programmerne på vores hjemmeside www.speam.dk, Århus, forskningstræningen I projektdelen arbejder I sammen om et projekt i grupper af minimum 2 kursister Datoer og indhold annonceres for hvert kursus og udsendes elektronisk til alle kursister i så god tid, som det er os muligt.
Kontakt
Adjunkt: Annemette Bondo Lind: am@ph.au.dk
Kursusleder af forskningstræningen: Morten Bondo Christensen: mbc@ph.au.dk
Kursusleder af specialeuddannelsen: Marianne Vedsted: mtv@ph.au.dk
Diverse information
Aftale
Under dit forskningstræningsforløb skal du skrive en forskningstræningsopgave med nogle af dine medkursister (typisk 2-4 personer).
Som støtte for forskningsprocesseen får I tilknyttet en vejleder, der kan hjælpe jer i mål med projektet. Ved første vejledermøde aftales det nærmere med vejlederen, hvor og hvornår I mødes (fysisk/virtuelt), og hvilke deadlines I skal arbejde efter.
Til brug for de aftaler I laver udfyldes "Aftalepapiret", og du skriver dette under, ligesom du skal bede om din vejleders underskrift på "Aftalepapiret".
Hver person i gruppen skal udfylde en aftale seperat. Du kan selv indsende aftalepapiret eller give det til Annemette Bondo Lind, der sender det ind på dine vegne. Send det til:
Programmer
Hold 68 (start oktober 2025)
Hold 67 (start august 2025)
Hold 66 (start april 2025)
Hold 65 (start januar 2025)
Protokol
Skabelon til studieprotokol ved projektstart i Almen medicinsk forskningstræning
Denne skabelon beskriver overordnet indholdet af den protokol, der i samarbejde med projektvejlederen skal udformes ved starten af projektarbejdet. Protokollen skal være kortfattet og præcis og virke som en arbejdsplan for gruppen. Den skal derfor ikke fylde mere end højst 2-3 sider
Titel
Projektet skal have en kortfattet og præcis titel Idé og/eller formulering af forskningsspørgsmål. Her skrives idéen eller forskningsspørgsmålet så præcist, som det kan lade sig gøre. Det skal svare til det, som vil blive besvaret med projektet.
Baggrund
Her gøres kort rede for hvorfor forskningsspørgsmålet er relevant at stille, altså i hvilken overordnet problemstilling forskningsspørgsmålet indgår, hvorfor det er vigtigt at forsøge at besvare forskningsspørgsmålet (perspektiverne). Må gerne suppleres med enkelte referencer til litteratur
Formål
Her laves et eller flere meget simple og præcise formål med projektet. Formål skal sikre at forskningsspørgsmålet kan besvares.
Materiale og metode
Her laves en beskrivelse af hvordan man vil søge at opfylde formålet. Man beskriver præcist hvordan og i hvilken rækkefølge. Det kan være et litteraturstudie, hvor man vil beskrive, hvordan man vil finde litteraturen, hvilken litteratur der er relevant (inklusions- og eksklusionskriterier), hvordan man vil vurdere den, og hvordan man vil syntetisere. Hvis man vil indsamle data, skal dette beskrives i detaljer (register, journaler, interview, hvem kan indgå, hvem skal ikke indgå), hvordan skal data behandles (Fx Excel, SurveyMonkey, tematisk analyse).
Tidsplan, aftaler, opgaver og projektgruppe
Titel for projektet, metoden så vidt muligt samt navnene for gruppens medlemmer beskrives og en mail sendes til Annemette Bondo Lind am@ph.au.dk
Desuden laves en arbejdsplan med opgavefordeling, tidsplan og angivelse af, hvem der laver projektet og hvilke dele. Hvem er der lavet aftaler med, eller hvem skal der laves aftaler med (praksis, regionen, PLO mv). Vejlederen tildeles i løbet af den første uge inden 1. projektkursusdag, og Annemette Bondo Lind udsender en mail til gruppen med navn og kontaktinformation, når vejledern er fundet.
Gruppen kontakter hurtigst muligt deres vejleder med henblik på at aftale det første møde (fysisk/virtuelt) og lave en plan med deadlines for forløbet.
Den endelige deadline for aflevering er typisk ugen før fremlæggelserne - men dette vil fremgå af datooversigten.
Rapporter
Merit for FT
Der kan søges dispensation for forskningstræningen, hvis man har en Ph.d. - eller doktorgrad. For at søge merit for din Ph.d.-grad skal du uploade dit Ph.d.-bevis på uddannelseslæge.dk og sende en ansøgning om merit til regionen på denne mail vus@stab.rm.dk.
Hvis du bliver indkaldt til Forskningstræning og gerne vil søge merit på baggrund af en Ph.d.-grad, skal du give besked om dette til Annemette Bondo Lind via mail am@ph.au.dk.
Undervisere
Her kan du læse om underviserne ved forskningstræningen i Århus.
Info til tutorlæger
I forbindelse med forskningstræningen er der lavet aftaler med regionerne om, at kursisterne skal have fri til kurset i forskningstræning i sidste halvdel af deres uddannelsesforløb, således at de kan have gennemført forskningstræningen inden, deres fase 3 stilling begynder (så vidt det er muligt).
Dette betyder, at forskningstræningen skal påbegyndes når fase 2 starter. Dette kan imidlertid for nogens vedkommende ikke komme til at passe helt. Nogle kursister vil ligge skævt på grund af deres forskellige ansættelsesdatoer, barsel, orlov etc.
Forskningstræningskurset er en del af det samlede obligatoriske teoretiske kursus i specialeuddannelsen, og der skal derfor gives fri til deltagelse. I alt 20 dage i forbindelse med forskningstræningen laver kursisterne et projekt, som fremlægges både her hos os og i jeres praksis.
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at tutorlægerne altid er meget velkomne til at deltage i fremlæggelsesdagen. Hvis du som tutorlæge ønsker at deltage i din uddannelseslæges fremlæggelse (tager ca 30 minutter), så send en mail til Annemette Bondo Lind am@ph.au.dk.